Forside %gt; Børn %gt; Børnebidrag %gt; Hvis du ikke har modtaget dit bidrag

Hvis du ikke har modtaget dit bidrag

Børnebidrag_penge_legetøj

De fleste forældre aftaler selv, hvordan bidraget skal betales. I kan for eksempel få banken til at overføre pengene hver måned.

Hvis bidraget ikke bliver betalt til tiden, kan du i visse situationer anmode Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling af normalbidraget. Udbetaling Danmark kan lægge ud for det, der svarer til normalbidraget og derefter opkræve beløbet hos den forælder, der skal betale bidraget.

Bidraget skal være fastsat af Statsforvaltningen, for at Udbetaling Danmark kan udbetale bidraget forskudsvis. Udbetaling Danmark kan derfor ikke udbetale bidrag forskudsvis, hvis der er tale om en privat aftale om bidrag.

Udbetaling Danmark kan kun udbetale bidrag forskudsvis, når der er tale om normalbidrag og særlige bidrag i forbindelse med dåb, konfirmation og begravelse.

Udbetaling Danmark lægger ikke ud for beløb, der er fastsat ud over normalbidraget, f.eks. hvis der er tale om et forhøjet bidrag. Udbetaling Danmark hjælper dog med at inddrive pengene for den del af bidraget, som går ud over normalbidragets størrelse. Det samme gælder ved bidrag fastsat ved en privat aftale samt uddannelsesbidrag.

Ønsker du Udbetaling Danmarks hjælp til at få et bidrag forskudsvist udbetalt eller inddrevet, skal du kontakte Udbetaling Danmark. Du kan finde ansøgningsblanket på www.borger.dk/familieydelser. Du skal medsende bidragsafgørelsen fra Statsforvaltningen eller en kopi af den private aftale, I har lavet.

Læs mere om opkrævning og inddrivelse af bidrag på Ankestyrelsens hjemmeside (tidligere Familiestyrelsen)

Til toppen af siden
Senest opdateret 22. jan 2017
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Publikationer |FAQ |Presse |English