statsforvaltningernes logo
Forside %gt; Børn %gt; Forældremyndighed %gt; Barnets ret til at udtale sig

Barnets ret til at udtale sig

Billede af pige, der plukker hindbær. Anvendt ved sagsområdet forældremyndighed

Når statsforvaltningen behandler en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, skal vi inddrage barnet, så barnets perspektiv og meninger kan komme frem. Det kan blandt andet ske ved samtale med barnet. Der er ikke nogen aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages i sagen. Barnet har ret til at sige sin mening, men har ikke pligt til det.

Samtalen vil som udgangspunkt blive foretaget af en børnesagkyndig rådgiver.

At barnet har ret til at udtale sig betyder ikke, at barnet selv bestemmer.

Hvis vi skønner, at det vil være til skade for barnet at blive direkte inddraget i sagen, skal barnet ikke inddrages. Det samme gælder, hvis vi vurderer, at det vil være unødvendigt på grund af sagens omstændigheder.

Læs Ankestyrelsens pjecer om børnesamtalen:
Børnesamtalen - Til forældre
Børnesamtalen - Til højtlæsning
Børnesamtalen - Læs selv

Hvis barnet er fyldt 10 år, kan barnet anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed og bopæl.

Til toppen af siden
Senest opdateret 17. jan 2013
Find din Statsforvaltning Hovedstaden Hovedstaden - Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Find din Statsforvaltning Find din Statsforvaltning