statsforvaltningernes logo
Forside %gt; Børn %gt; Samvær %gt; Samvær i Udlandet

Samvær i Udlandet

pige2

Hvis bopælsforælderen har forældremyndigheden alene:

Statsforvaltningens afgørelser om samvær giver kun ret til samvær i Danmark og de andre nordiske lande. I kan selv aftale, at barnet i forbindelse med samvær kan komme med til udlandet.

Hvis I ikke er enige, kan du anmode statsforvaltningen om at tage stilling til, om du må tage barnet med til udlandet i forbindelse med samværet. Statsforvaltningen vil så vurdere, om det er godt for barnet at komme med til udlandet. I mange tilfælde vil statsforvaltningen bestemme, at barnet må komme med på en ferierejse eller familiebesøg i udlandet.

Hvis der er er fælles forældremyndighed:

Har forældrene fælles forældremyndighed, kan hver af forældrene rejse med barnet til udlandet, uden at dette kræver en afgørelse fra statsforvaltningen eller samtykke fra den anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis forældrene er uenige om forældremyndigheden, idet der så  gælder et krav om samtykke fra den anden forælder, til at tage barnet med ud af landet.

Til toppen af siden
Senest opdateret 17. jan 2013
Find din Statsforvaltning Hovedstaden Hovedstaden - Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Find din Statsforvaltning Find din Statsforvaltning

Hjælp til børn:

morogfarskalskilles.dk

Hjælp til forældre:

www.børnimidten.dk