statsforvaltningernes logo
Forside %gt; Børn %gt; Samvær %gt; Aftale om samvær

Aftale om samvær

pige2

I kan selv lave en skriftlig aftale om samvær. Jeres egen aftale er ligeså bindende som en aftale eller afgørelse, der laves i statsforvaltningen. Hvis I er enige om, hvordan samværet skal foregå, er der ikke behov for, at I kontakter statsforvaltningen.

Den aftale I laver, kan benyttes til at gennemtvinge samværet ved fogedrettens hjælp, hvis den af jer, der har barnet boede, ikke længere vil overholde aftalen.

Det er dog en betingelse, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Når I laver en aftale om samværet, skal I være opmærksomme på, at statsforvaltningen normalt kun kan ændre en aftale om samvær, hvis der er væsentlig forandrede forhold, siden I indgik aftalen. Se nærmere under ændring af samvær. Vi har lavet en blanket, I kan bruge, når I selv laver aftale om samværet. Du kan udfylde blanketten på din PC.

Det er ikke nødvendigt, at I sender aftalen til statsforvaltningen. I skal blot underskrive aftalen i 2 eksemplarer, så I har et eksemplar hver.

Hent aftaleblanket

Hvis du vil søge om samvær, skal du bruge blanketten "anmodning om samvær".

Til toppen af siden
Senest opdateret 17. jan 2013
Find din Statsforvaltning Hovedstaden Hovedstaden - Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Find din Statsforvaltning Find din Statsforvaltning

Hjælp til børn:

morogfarskalskilles.dk

Hjælp til forældre:

www.børnimidten.dk