Udtalelser efter emne

Klik på emne for at se offentliggjorte udtalelser.
Udtalelser:
- Fjernkøling (11. feb 2008)
- Fredericia Kommune - deltagelse i et partnersel... (9. apr 2010)
- Gratis wifi (3. feb 2015)
- Høje-Taastrup Kommune - Indgåelse af aftale om ... (6. jul 2009)
- Ikast-Brande Kommune. Kommunal deltagelse i et ... (25. mar 2009)

Info om udtalelsen
Titel Kommunes deltagelse i vikarbureau for personer i fleksjob
 
Dokument  brev vedr deltagelse i vikarbureau.pdf
 
Dato for udtalelse 16-03-2017
 
Resumé 

Statsforvaltningen har taget stilling til, om en kommune kan deltage i et aktie- eller anpartsselskab, der skal drive vikarservice. Vikarbureauet skal fungere som en socialøkonomisk virksomhed, dvs. en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål at skabe beskæftigelse for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen og skal beskæftige personer visiteret til fleksjob.

Statsforvaltningen har bedømt spørgsmålet efter kommunalfuldmagtsreglerne, hvorefter kommuner som udgangspunkt ikke må drive erhvervsvirksomhed. Statsforvaltningen har overvejet, men ikke fundet, at ”underliggende aktiveringshensyn” kan betyde, at kommunens deltagelse i vikarvirksomheden på trods af forbuddet mod kommunal erhvervsvirksomhed, alligevel ligger indenfor lovgivningens rammer.

På den baggrund har Statsforvaltningen udtalt, at kommunens deltagelse i vikarbureauet ikke vil være lovlig.

 
Publiceret 21-03-2017 09:31:00
 

Til toppen af siden
Senest opdateret 3. apr 2017