Udtalelser efter emne

Klik på emne for at se offentliggjorte udtalelser.

Emner > O. Sektorlovgivning > Miljøministeriet
Udtalelser:
- 2004-03-16 Dispensation vedr. afstand fra pelsd... (16. mar 2008)
- 2009/05/01 En kommunes godkendelse af vandforsy... (1. maj 2009)
- Adgang til genbrugspladser (29. apr 2010)
- Affaldsgebyr (9. feb 2007)
- Afvisning på grund af manglende kompetence (12. dec 2006)

Info om udtalelsen
Titel Kommunens tilsynsforpligtelse, vandforsyningsområdet, vandværk, takstblad, driftsbidrag
 
Dokument  ny udtalelse.pdf
 
Dato for udtalelse 23-06-2016
 
Resumé Udtalelse af 30. juni 2015

Statsforvaltningen udtalte, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at X's opkrævning af et fast driftsbidrag fra boligenheder, der ikke er ejere, eller som skal afregne individuelt med vandforsyningen, jf. bekendtgørelsen om individuel afregning efter målt vandforbrug, bekendtgørelse nr. 837 af 27. november 1998, er i strid med takstbladet og regulativet.

Statsforvaltningen anmodede kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune om at sørge for, jf. vandforsyningslovens § 65, stk. 3, at X's opkrævning i strid med takstbladet og regulativet bliver bragt til ophør.

Endvidere anmodede vi kommunalbestyrelsen om at oplyse, hvad oplysningerne i borgerens brev af 23. april 2015 om, at X ved Y opkræver takster i henhold til et takstblad, der efter det oplyste ikke er godkendt af Haderslev Kommune, giver kommunalbestyrelsen anledning til.

Statsforvaltningen fandt ikke anledning til at undersøge spørgsmålet om velfærdspuljen i regnskab for 2011 og 2013, fordi det fremgår, at der er afsat 0 kr. i budgettet for 2014, og at posten vil blive slettet fremadrettet, idet velfærdspuljen er afskaffet.

Vi anmodede Haderslev Kommunalbestyrelse om en tilbagemelding inden to måneder.

Udtalelse af 23. juni 2016

Statsforvaltningen har udtalt, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at Haderslev Kommune har handlet i overensstemmelse med Statsforvaltningens udtalelse af 30. juni 2015. Vi foretager derfor ikke videre vedrørende dette punkt.

Statsforvaltningen har endvidere udtalt, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at Haderslev Kommunes dispositioner efter den 30. juni 2015 med hensyn til opkrævning af driftsbidrag er i overensstemmelse med reglerne på vandforsyningsområdet.

Statsforvaltningen foretager herefter ikke videre i sagen.

 
Publiceret 27-06-2016 16:32:00
 

Til toppen af siden
Senest opdateret 3. apr 2017