statsforvaltningernes logo
Forside %gt; Klage til nævnene %gt; Beskæftigelsesankenævnet %gt; Hvad tager nævnet sig ikke af

Hvad tager nævnet sig ikke af

Der er enkelte områder, hvor der slet ikke er klageadgang

Du kan ikke klage til nævnet over kommunens fastsættelse af det generelle serviceniveau. Det vil sige den måde, kommunen har valgt at udnytte lovenes muligheder på.

Undervejs i sagsbehandlingen

Du kan som hovedregel ikke klage over en kommunes vejledende udtalelser.

Du kan som hovedregel heller ikke klage over kommunens beslutning om at udsætte behandlingen af en sag. Udsættelsen sker måske, fordi det endnu ikke er muligt at træffe afgørelse i sagen (der kan f.eks. mangle oplysninger).

Hvis der er indhentet en udtalelse fra en lægekonsulent, inden kommunen træffer afgørelse, kan du ikke klage over udtalelsens indhold. Hvis du mener, at der mangler oplysninger, kan du bede kommunen indhente det, der mangler.

Klager over sagsbehandlingstiden, personalets optræden mv.

Du kan ikke klage til nævnet over personalets optræden, tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen eller ekspeditionsfejl.

Du kan kun klage over sagsbehandlingstiden, hvis kommunen ikke har overholdt de regler, kommunen selv har vedtaget om sagsbehandlingstider inden for bestemte områder. Hvis der er tale om en hel ekstraordinær lang sagsbehandlingstid i kommunen, kan nævnet behandle sagen som om, der var givet et afslag af kommunen.

En klage over de forhold, som er nævnt ovenfor, skal behandles af kommunens ledelse. Det vil sige, at du kan henvende dig til borgmesteren, som er den øverste ansvarlige for kommunens daglige administration. Hvis du vil klage over personalets optræden i jobcentret, skal du henvende dig til chefen for jobcentret.

Til toppen af siden
Senest opdateret 16. jul 2010
Find din Statsforvaltning Hovedstaden Hovedstaden - Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Find din Statsforvaltning Find din Statsforvaltning