Værgens opgaver og pligterVærgen skal varetage interesserne for den, der er iværksat værgemål for, og handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet omfatter. Værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er iværksat værgemål for, og at formuen bevares og giver rimeligt udbytte. Værgens adgang til at handle er ikke ubegrænset, idet der er dispositioner, som værgen skal have statsforvaltningens forudgående godkendelse af. Læs om værgens opgaver og pligter på Civilstyrelsens hjemmeside og i Civilstyrelsens Værgevejledning. Nedenfor har vi beskrevet nogle af dem.
Forvaltning af formuenHvis værgemålet omfatter en formue på 75.000 kr. eller mere, må værgen ikke lade formuen stå i et almindeligt pengeinstitut, men skal indsætte den i en godkendt forvaltningsafdeling. Se oversigt over godkendte forvaltningsafdelinger på Civilstyrelsens hjemmeside. Læs mere om formuens bestyrelse i §§ 35-37 i Bekendtgørelse om værgemål og på Civilstyrelsens hjemmeside. Der er regler om, hvad værgen må investere formuen i. Læs mere i kapitel 3 i Bekendtgørelse om værgemål og på Civilstyrelsens hjemmeside.
Regnskaber Indtægtsregnskab Værgen skal føre regnskab over sin administration af de indtægter, værgen modtager for den, der er iværksat værgemål for. Værgen skal sende indtægtsregnskabet til den forvaltningsafdeling, som bestyrer formuen, eller til statsforvaltningen, hvis formuen er så lille, at den ikke skal være i en godkendt forvaltningsafdeling.
Regnskabsåret er kalenderåret, og værgen skal indsende indtægtsregnskabet inden d. 1. juni året efter. Regnskabet for 2010 skal således være indsendt inden d. 1. juni 2011.
Værgen skal aflægge regnskab for:
FormueregnskabVærgen skal også føre regnskab over den del af formuen, som værgen forvalter, men kun indsende det, hvis den del af formuen, som værgen forvalter er på 75.000 kr. eller derover.
Læs mere om regnskaber i Bekendtgørelse om værgemål, på Civilstyrelsens hjemmeside og i Civilstyrelsens Værgevejledning Brug af formuenUanset om formuen står i et almindeligt pengeinstitut eller i en godkendt forvaltningsafdeling, må værgen ikke bruge af formuen uden statsforvaltningens forudgående godkendelse. Hvis der er behov for at bruge en del af formuen, skal værgen sende en ansøgning til forvaltningsafdelingen. Forvaltningsafdelingen sender så ansøgningen videre til statsforvaltningen med yderligere oplysninger til sagen. Hvis formuen ikke står i en forvaltningsafdeling, skal værgen sende ansøgningen direkte til statsforvaltningen.
Statsforvaltningen vurderer, om der er tale om en fornuftig disposition, som vil være til gavn for den, der er iværksat værgemål for - også set i forhold til formuen størrelse. Ansøgningsblanket til udbetaling af midler GaverVærgen skal have statsforvaltningens godkendelse til at give gaver af indtægten, medmindre gaven har en ubetydelig værdi. Der er ikke fastsat nogen bestemt beløbsgrænse for, hvornår en gave har en ubetydelig værdi. Men gaver under 500 kr. i anledning af jul og fødselsdag til personer, som den, der er iværksat værgemål for, er knyttet til, vil normalt ikke kræve statsforvaltningens godkendelse, hvis økonomien i øvrigt løber rundt, og den pågældende får opfyldt sine behov.
Vi er normalt tilbageholdende med at godkende større gaver. Vi godkender normalt kun større gaver, hvis det efter sædvanlige forhold ville være naturligt at give en gave af den pågældende størrelse til netop denne gavemodtager. Der skal endvidere være en særlig begrundelse. Det kunne f.eks. være, at der - før værgemålet blev iværksat - er givet lignende gaver, eller at gavemodtageren har økonomiske vanskeligheder. Læs mere om gaver i Bekendtgørelse om værgemål §§ 8 og 9 og i Civilstyrelsens Værgevejledning. Fast ejendomHvis den, der er iværksat værgemål for, skal erhverve fast ejendom, kræver det godkendelse fra statsforvaltningen - også selv om ejendommen helt eller delvist er en gave eller arv. Vi er normalt tilbageholdende med at godkende køb af fast ejendom. Hvis en fast ejendom, som er omfattet af et værgemål, skal pantsættes eller sælges, kræver det også godkendelse fra statsforvaltningen.
Læs mere om køb og salg af fast ejendom i Bekendtgørelse om værgemål og Civilstyrelsens Værgevejledning. Stiftelse af gældVærgen skal have statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld, ud over hvad der sædvanligvis kræves for at opfylde de almindelige daglige behov. Usædvanlige dispositioner i øvrigt Værgen skal i øvrigt have statsforvaltningens godkendelse til enhver usædvanlig disposition.
|
Vejledninger |
|
|
|
|
|