Behandling af klage

Tilsynet_lup

Nævnet undersøger, om fristen for at klage er overholdt, og om du er berettiget til at klage.

Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet besked til kommunalbestyrelsen og, hvis klagen vedrører udlejede ejendomme, den anden part om klagen. Eventuelle bemærkninger fra dem skal fremsættes inden 4 uger. Denne frist kan forlænges, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Nævnet afgør selv, hvilke undersøgelser der skal foretages i forbindelse med behandlingen af sagen.

Nævnet har ret til at kræve oplysninger hos sagens parter og offentlige myndigheder inden 4 uger.

Nævnet skal træffe afgørelse senest 8 uger efter, at det har modtaget parternes bemærkninger eller senest 8 uger efter udløbet af den 4 ugers frist.

Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter, herunder kommunalbestyrelsen, skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.

Nævnet kan indkalde parterne til at afgive forklaring for nævnet. Alle parter skal indkaldes. De kan give møde ved en repræsentant.

Nævnets afgørelse meddeles klageren, kommunalbestyrelsen og dem, der i henhold til § 87, stk. 3, har fået underretning om klagen. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med adgangen til at indbringe sagen for boligretten. Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen.

Hvor kan du klage over byfornyelsesnævnets afgørelse?

Du kan indbringe byfornyelsesnævnets afgørelse for boligretten. Det skal ske senest 4 uger efter, at du har fået underretning om nævnets afgørelse.

Statsforvaltningen er i en overgangsperiode hjemsted for information om Byfornyelsesnævnet.

Til toppen af siden
Senest opdateret 3. apr 2017