statsforvaltningernes logo

Møder hos os

Se i menuen til venstre, hvordan et møde kan forløbe.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi møde hver for sig?
I skal begge møde samtidig. Kun helt undtagelsesvist kan statsforvaltningen holde møde med jer hver for sig. Det gælder for eksempel i situationer, hvor der er et polititilhold.

Vi skal også indkalde til et fælles møde, selv om I bor langt fra hinanden, eller I selv synes, at jeres konflikt er uløselig.

Må jeg have bisidder med?
Det er ikke muligt at sende andre som repræsentant, da personligt fremmøde er nødvendigt for, at vi kan hjælpe. Som udgangspunkt har du ret til at have en bisidder med til møder i statsforvaltningen. Du skal dog være opmærksom på, at den anden part kan nægte at være til stede sammen med bisidderen, og at mødet så ikke kan gennemføres. Det er derfor en god ide i god tid at fortælle den anden part, at du tager en bisidder med, så den anden kan tage stilling til, om vedkommende også ønsker at have en bisidder med.

Skal jeg have en advokat?
Statsforvaltningen har ikke nogen holdning til, om du er repræsenteret af advokat eller ej. Din sag vil fra statsforvaltningens side blive behandlet på samme måde, uanset om du har advokat eller ej. Du skal være opmærksom på, at hvis du er repræsenteret af advokat, vil al korrespondance fra statsforvaltningen blive sendt til din advokat og ikke til dig.

Skal jeg sende noget til statsforvaltningen inden mødet?
Hvis du sender noget ind til statsforvaltningen, skal du være opmærksom på, at den anden part får kopi af dette. I er begge parter i sagen, og har derfor begge ret til indsigt i det, den anden sender ind. Dog kan statsforvaltningen i særlige tilfælde undtage oplysninger fra aktindsigt.

Der kan gå nogle dage fra vi modtager din post, til den ligger på sagen og kan blive sendt ud til den anden part. Du bedes derfor sende eventuelle bemærkninger i god tid inden mødet.

Til toppen af siden
Senest opdateret 24. jan 2012
Find din Statsforvaltning Hovedstaden Hovedstaden - Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Find din Statsforvaltning Find din Statsforvaltning