Vi er uenige

Hvis I som forældre er uenige om forholdene for jeres fælles barn, og hvis I derfor har brug for hjælp til at håndtere jeres forældresamarbejde og til at lave aftaler, skal I udfylde og sende et skema til os.

Udfyld og send kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær 

Den anden forælder kommer til at se det udfyldte kontaktskema, og derfor er det en god idé, at du på forhånd fortæller den anden forælder, at du har henvendt dig til Statsforvaltningen om jeres fælles barn.

Hvad sker der, når jeg henvender mig til Statsforvaltningen?

Når vi har modtaget din henvendelse, vil vi vurdere, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe jer til at opnå de løsninger, som er bedst for jeres barn.

Det kan være nødvendigt, at du og den anden forælder deltager i et eller flere møder. Statsforvaltningen har flere forskellige mødeformer. Hvis der er behov for et møde, vil vi indkalde jer til den type møde, som vi vurderer, er bedst egnet til at løse de problemstillinger, I oplever i samarbejdet om jeres barn.

Vi vurderer hver enkelt sag individuelt. Nogle spørgsmål behandler vi uden at holde møde.

Du hører fra os, så hurtigt det er muligt.

Til toppen af siden
Senest opdateret 12. apr 2016
Kontakt os

NemID og digital signatur

Elektronisk fremsendelse af blanketter sker krypteret, og kræver, at du har NemID eller Digital Signatur. Hvis du ikke har et NemID, kan du bestille det på NemID.nu

Hvis du sender en blanket med NemID eller digital signatur, går vi ud fra, at vi gerne må skrive tilbage til dig pr. krypteret og signeret mail.

 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Publikationer |FAQ |Presse |English