Forside %gt; Kontakt os %gt; Digital Post og e-Boks

Digital Post og e-Boks

Statsforvaltningen sender post til dig via e-Boks (Digital Post), medmindre du er fritaget fra at bruge Digital Post. Du læser posten ved at logge ind med NemID på www.e-boks.dk eller www.borger.dk.

Du kan læse mere om Digital Post på www.borger.dk og på www.e-boks.dk.

Når du sender post til Statsforvaltningen via din e-Boks, er informationerne krypteret, så personfølsomme oplysninger ikke kan læses af andre.

Hvordan sender jeg post til Statsforvaltningen via min e-Boks?

Du kan sende ny post til Statsforvaltningen fra din e-Boks ved at følge denne vejledning:

Vejledning - send post til Statsforvaltningen fra din e-Boks (pdf)

Når du sender ny post til Statsforvaltningen, skal du huske at notere dit journalnummer, så vi ved, hvilken sag din henvendelse drejer sig om.

Hvis du vil besvare post fra Statsforvaltningen i din e-Boks skal du gøre det ved at sende ny post - se vejledning.

Hvordan åbner jeg en vedhæftet fil i e-Boks?

Statsforvaltningen sender post til dig via e-Boks (Digital Post). Posten vil typisk indeholde vedhæftede bilag (filer), som du skal åbne for at læse dem. Hvis du har problemer med at finde og åbne vedhæftede filer i din e-Boks, kan du få hjælp i denne vejledning:

Vejledning - åbn vedhæftede filer i e-Boks (pdf)

Hvordan åbner jeg en vedhæftet fil i e-Boks Erhverv?

Statsforvaltningen sender post til din virksomhed via e-Boks (Digital Post). Posten vil typisk indeholde vedhæftede bilag (filer), som du skal åbne for at læse. Hvis du har problemer med at finde og åbne vedhæftede filer i din e-Boks, kan du få hjælp i denne vejledning:

Vejledning - åbn vedhæftede filer i e-Boks Erhverv (pdf)

Statsforvaltningen modtager ikke længere papirpost

Statsforvaltningen modtager ikke længere papirpost. Alle papirbreve scannes og sendes videre til os som e-mails. Efter fire uger bliver de originale papirbreve makuleret.

Hvis du sender et fysisk brev til os, er det derfor vigtigt, at du kun sender KOPI med af originale dokumenter som for eksempel fødsels- eller dåbsattester, vielsesattester, opholdstilladelser eller andet.

Kun I meget få tilfælde har vi brug for et originalt dokument. I de tilfælde beder vi dig om at sende originalen og sørger naturligvis for, at dokumentet kommer sikkert tilbage til dig igen.

Til toppen af siden
Senest opdateret 21. sep 2016
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Publikationer |FAQ |Presse |English